Skip to content
← Back to job listings

Head of Partnerships (frivillig)

Unge Iværksættere · Copenhagen, Denmark

External listingFull-time13 days ago

About The Role

Vi er Unge Iværksættere Danmarks største frivillige community for unge der vil starte virksomhed. Over 4.000 unge har været til vores events. Nogle af landets vildeste iværksættere og erhvervsledere har stået på vores scene. Vi laver podcast, content, events og et online community. Alt er gratis. Bag det hele står et team af unge i København og Aarhus der driver foreningen frivilligt ved siden af studier, jobs og egne virksomheder. Flere og flere virksomheder vil nå Danmarks mest ambitiøse unge iværksættere. En af dem skal eje de samtaler. Det er den her rolle. Rollen Du ejer vores partnerskaber fra første kontakt til underskrevet aftale. Du opsøger virksomheder, holder møderne, udvikler sponsorater og sætter strategien. Du har en Partnership Associate ved din side, og sammen bygger I den indtægt der holder alt det gratis kørende. Det laver du Opsøger og lukker partnerskaber og sponsorater (primær opgave) Udvikler vores partner- og sponsorstrategi (primær opgave) Holder møder og bygger langsigtede relationer Sætter retning og sparrer med vores Partnership Associate Derfor er det fedt Du ejer en hel indtægtskilde. Den slags ansvar får de færreste før de er langt oppe i 20'erne. Du sidder til møder med virksomheder og forhandler rigtige aftaler "Head of Partnerships" på CV'et, og vi skriver gerne en anbefaling Du får et netværk af founders, erhvervsfolk og ambitiøse unge du kommer til at kende resten af livet Du passer ind hvis Du får energi af at skabe nye relationer Du har prøvet salg eller forretningsudvikling, eller vil kaste dig ud i det for alvor Du bliver motiveret af resultater man kan måle Du tør sende den kolde mail og tage telefonen bagefter Sådan fungerer det Vi mødes hver torsdag kl. 17.30 til 19.30 og arbejder sammen. Enten fysisk på kontoret i København eller Aarhus, eller online hvis det passer bedre den uge. Bagefter spiser vi aftensmad sammen. Foreningen betaler. Regn med ca. 2 timer om ugen. Nogle uger lidt mere, mest hvis du selv går efter det. Rollen er frivillig og ulønnet. Du skal tale dansk og bo i Danmark. Og vi håber du er med i mindst 6 måneder. Lyder det som noget for dig? Så søg. Det tager 2 minutter, og vi svarer hurtigt.

This is an external listing. JobSpring does not represent or verify the employer. Report this listing